Vores historie
1. generation
Advokatfirmaet er grundlagt den 21. januar 1910 af advokat, lic.jur. Niels Gangsted-Rasmussens farfader, sagfører, exam.jur. R.N. Rasmussen, på adressen Stormgade 20, København.
R.N. Rasmussen beskæftigede sig med udstykninger i Søborg og på Amager.
2. generation
Efter R.N. Rasmussens død i 1943 videreførtes firmaet af sønnen, højesteretssagfører Ole Gangsted-Rasmussen.
Ole Gangsted-Rasmussen beskæftigede sig med udlejnings- og ejerlejlighedsejendomme.
I 1973 flyttede firmaet fra Stormgade 20 til ejendommen Gammeltorv 6 – "Stellings Hus" tegnet af arkitekt Arne Jacobsen – som man siden har beboet og ejet.
3. generation
I 1985 overtog Niels Gangsted-Rasmussen advokatfirmaet.
Niels Gangsted-Rasmussen har ud over udlejnings- og ejerlejlighedsejendomme beskæftiget sig meget med erhvervsejendomme.
4. generation
4. generation, tidligere statsadvokatfuldmægtig, nu advokat Christian Gangsted-Rasmussen, har i tre år været beskæftiget i Bagmandspolitiet, navnlig med sidegadevekselerersager. Christian Gangsted-Rasmussen har siden 1.10.2000 arbejdet som advokat i Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen.
Fra januar 2010 er Gangsted-Rasmussen struktureret som et advokataktieselskab med henblik på fremtidig udvikling og vækst. Ejerkredsen er blevet udvidet og ledelsen funktionsopdelt med udgangspunkt i partnernes kompetencer og erfaring og udgøres af: Niels Gangsted-Rasmussen, Niels Lenander Jensen, Christian Gangsted-Rasmussen og Thomas Ulrik.
