Internationale og kinesiske forhold
Gangsted-Rasmussen er et internationalt advokatfirma med fokus på det hastigt udviklende kinesiske marked.
Pr. 1. april 2011 har Gangsted-Rasmussen udvidet staben af juridiske medarbejdere med endnu en advokat, Ho Kei Au, der har stor erfaring med at rådgive og følge internationale klienter med hovedsæde i Danmark rundt i verden, og specielt i forbindelse med etablering af virksomhed i Kina. Da den kinesiske økonomi i de sidste årtier har udviklet sig hurtigt, har det åbnet nye muligheder for vores klienter.
Denne spidskompetence kan vi nu tilbyde eksisterende som kommende klienter.
Etablering i Kina
Vores vigtigste rolle i forbindelse med en dansk baseret virksomhedsetablering i Kina, er at guide virksomheden gennem det kinesiske system, således at virksomheden får en god start. Dette indebærer, at der anvendes lokale rådgivere, som er en del af vores netværk. Ydermere kan vi agere som tovholder på projekterne i Kina eller andre lande, således at virksomheden kan koncentrere sig om driften af selve virksomheden i Kina, mens vi styrer de juridiske formaliteter.
Det er en selvfølge, at virksomheden, via vores kompetente netværk, som vi har i Kina, og hvor kommunikation kan foregå på enten kantonesisk eller engelsk, sikrer, at den dansk baserede virksomhed træffer sine kommercielle beslutninger på et fuldt oplyst juridisk grundlag. Vores hovedopgave er at sikre, at juraen ikke bliver et problem ved at drive virksomhed i Kina, samt at støtte den dansk baserede virksomhed og give virksomheden den tryghed, det er at vide, at juraen er på plads.
Vi rådgiver ikke kun virksomheder, som har planer om etablering i Kina, men også virksomheder som f.eks. har planer om køb eller salg af virksomhed i Kina, herunder hele den bagvedliggende koncernstruktur.
Etablering i Danmark og Europa
Vi har også tidligere rådgivet internationale virksomheder, herunder kinesiske virksomheder, som har forretning i Europa, herunder i Danmark. I den forbindelse har vi ligeledes fungeret som hovedkontakt til det Europæiske marked og stået for den juridiske assistance i forbindelse med forretningen i Danmark. For de europæiske aktiviteter har vi fungeret som virksomhedens indgang til det europæiske marked og dermed været tovholder i forhold til øvrige rådgivere i Europa.
Vores klienter har således oplevet en støtte, uanset hvor i verden de ønskede at udvide deres virksomhed, og vi ser frem til at rådgive endnu flere klienter, som udvider deres aktivitet i Danmark eller i udlandet, herunder specielt i Kina.
Vores rådgivning kan - udover kantonesisk og engelsk - også foregå på svensk, norsk eller tysk.
